GENTÆNK BIBLIOTEKET fysisk og digitalt – Det dynamiske bibliotek

 

Projektets formål og indhold

Digital formidling i det fysiske biblioteksrum. Hvordan udvikler vi den digitale formidling i de ”åbne” biblioteker.

Se film om projektet her.

De danske biblioteker gør det i stigende grad muligt for deres borgere at besøge biblioteket udenfor den betjente åbningstid. I den betjente åbningstid møder borgeren personalet, og der kan foregå en formidlingsproces ansigt til ansigt, hvor personalets kompetencer og viden sættes i spil.

I det åbne bibliotek skal der ske en gentænkning/nyudvikling – for hvordan møder borgeren personalet, selv om disse ikke er fysisk til stede i rummet?

Ud fra en overbevisning om, at bibliotekets kerneydelse er den gode formidling, ønsker vi med projektet at bringe personalets viden og kompetencer så langt frem som muligt ved hjælp af digitale virkemidler på en digital audiovisuel platform.

Projektet ønsker at sætte fokus på formidling af oplevelser indenfor litteratur (personlige anbefalinger eller forfattermøde), film, spil, musik og faglige emner, der er udarbejdet af personalet på de deltagende biblioteker. Desuden skal lokale videnspersoner/fagpersoner, lokale forfattere og kunstnere samt ”talentspirer” inddrages i formidlingen og præsenteres på formidlingsenhederne. Den digitale formidling skal således svinge sammen med møder i det fysiske rum mellem brugere, personale og lokale aktører i en overraskelse eller en planlagt aktivitet.

Med fokus på enkelthed, genkendelighed og faglighed er det formidlingen og brugervenligheden, der er i højsædet. Den benyttede teknologi bliver udvalgt med fokus på at understøtte dette.  Det er altså personalet og andre lokale aktører som formidlere i det digitale rum, der bliver omdrejningspunktet, ikke teknologien i sig selv.

Formidlingen vil foregå både i den betjente og ubetjente åbningstid – og kan derfor bruges af alle bibliotekerne. Formidlingen skal være interaktiv, således at det er borgeren selv, der kan igangsætte dialogen og udforske de formidlingslag, som bibliotekets personale gør tilgængelig. En ny digital formidlingsløsning afprøves, hvor man på sigt kan vil kunne målrette formidlingen til forskellige alderssegmenter og målgrupper – f.eks. ”barn til barn”, ”bruger til bruger” og ”kunstner til bruger”. Således kan kunstnere og publikum inkluderes i formidlingen og dermed indtage nye roller på nye måder i biblioteksrummet.

Da formidlingstiltaget er digitalt vil det for relativt få udviklingskroner kunne afvikles på flere platforme – f.eks. via nettet og dermed på tværs af geografi.

Der vil gennem projektet foregå en kompetenceudvikling af personalet. Produkterne ejes af de seks kommuners biblioteker og kan frit anvendes på tværs. Projektet vil give anledning til vidensdeling bibliotekerne imellem. 


Projektets delelementer

Kulturby 2017

Efter projektperioden vil den digitale og interaktive formidling kunne videreføres i større skala. Da projektet er i fuld drift fra 2016, vil formidlingsløsningen i 2017 være en vigtig  platform til at skabe fokus på Kulturby 2017 i regionen.

I projektets samarbejde med Moesgaard Museum vil der også være et naturligt fokus på Kulturby 2017. Moderne digitale formidlingsløsninger fokuserer ofte på at få så meget teknik for pengene som muligt. Dette projekt vil i stedet gentænke, hvordan digitale formidlingsredskaber kan bruges behersket, så kerneydelsen, formidlingen, kommer i første række.

Kompetenceudvikling:

Et antal ansatte i de seks kommuner – det enkelte bibliotek afgør selv, hvor mange afdelinger/ansatte, der deltager i projektet.

Elementer i kompetenceudviklingen er: personlig performance, book talk, storytelling, videoteknik og udarbejdelse af digital PR. Der sigtes efter at samarbejde med professionelle formidlere.

Projektorganisation.

Der nedsættes en projektgruppe med et medlem fra hver kommune. Det enkelte bibliotek organiserer sig lokalt. De seks bibliotekschefer fungerer som styregruppe fra projektstart til den afsluttende evaluering.


Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan?
Inddragelse af mange forskellige aktører i bibliotekets udvikling både fysisk og digitalt vil medføre kompetenceudvikling og erfaringsudveksling hos alle parter.

Fokus på digital formidling vil betyde at nye brugergrupper nås og kendskabet til digitale medier højnes. Fokus på det fysiske bibliotek i ny form i kraft af kulturmøder på tværs vil blandt andet føre til øget lokal fokus på talentudvikling inden for de kreative områder.

Kvantitative og kvalitative målinger:

Evaluering vil forløbe i 3 spor: intern evaluering i bibliotekerne, evaluering i Kulturringen og evaluering i forhold til Kulturministeriet. Sidstnævnte skal være såvel skriftlig (effektmålinger mv.) som visuel (fotos, video mv.)

Kvantitativt måles der på antal brugere, der interagerer med løsningen. Kvalitativt udarbejdes der spørgeskemaer, og der udføres en række individuelle interviews samt fokusgruppeinterviews.


Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet?
Der lægges op til et samarbejde med Moesgaard Museum, som allerede har forsøgt at gentænke formidling på storskærme ved fravær af fagligt personale. Projektet vil i den forbindelse trække på museets erfaringer og kompetencer på både det formidlingsmæssige og det teknologiske niveau. Moesgaard er en af regionens vægtige kulturelle aktører, som er på forkant med nye formidlingstiltag. I forlængelse af projektet vil der være rig mulighed for at udvide kredsen af projekt-deltagere – f.eks. resten af regionens biblioteker.


PR for projektet
Der udarbejdes en fælles PR-plan/designmanual for projektet. Professionel hjælp inddrages.


Budgetestimering
Budget i alt kr. 550.000 i 2015 og 2016