Kulturringen - Culture By Bike

Kulturringen er en ny sammenhængende 450 km cykelrute i Østjylland.

Det er også en række events i 2017, der er støttet af Kulturhovedstad Aarhus 2017 Fonden.

Kulturringens rute opdeles i 20 etaper og kan i 2017 følges ved hjælp af skilte (se billede til venstre), en flot cykelguidebog på dansk og engelsk, som udkommer i maj 2017.
Ruten kan også findes digitalt

Se http://www.kulturringen.dk/

Om cykelruten

Kulturringen vil kunne cykles som en sammenhængende og spændende rejse gennem det østjyske landskab, eller den kan deles op i mindre ture, afhængig af interesser, målgrupper, benlængder/styrke og behov.

Kulturringen er en cykelrute for både lokale og turister. Men det handler også om kultur, adfærd og fritidsvaner.

Ruten går via asfaltveje, og masser af alternative muligheder vil give lejlighed til at køre en lille interessant omvej, tage et havbad, eller fiske i en sø.

Logistik og det nemme valg er vigitgt: Vi vil vise man kan tage cyklen med i toget, bussen og nå spændende uudforskede steder på meget kort tid.

Ruten vil lede cyklisterne forbi både kulturarv, aktiviteter for hele familien, overnatning og indkøbsmuligheder. Undervejs vil der være servicefaciliteter.

Kulturrinen er derfor meget mere end en cykelrute, det er en måde at gøre rekreativ cyklisme et mere attraktivt valg og ikke mindst en tilgængelig mulighed i weekender og ferier.

Både for private og dem som udbyder ferierejser, overnatning og konferencer.

Kulturringen er opstået som et samarbejde mellem Kulturring Østjylland, Aarhus kommune og Dansk Cyklist Forbund.

Kulturringen er støttet af Aarhus 2017 Fonden.

Kulturring Østjyllands kommuner står bag projektet i samarbejde med Aarhus Kommune, Aarhus2017, attraktioner langs ruten, Cyklistforbundet med flere.

Følg os også på Facebook vedr. begivenheder