Lime

Drømmehuse i Lime
En workshop af Joaquin Zaragoza
Kultur på hjul i Lime d. 31. 10. 2015

Lime fik besøg af Kultur på Hjul, og efter vandring i landsbyen og frokost i forsamlingshuset var der workshop med billedkunstner Joaquin Zaragoza.
Joaquin præsenterede kort sig selv og præsenterede derefter dagens program: at tegne et drømmehus og derefter få drømmehuset ned på tryk.
Først skulle der tegnes. Der var papir og blyanter på langbordene, der blev tegnet huse, der blev udvekslet og kigget med hos sidemanden, tegnet til og trukket fra, papirer vendt og drejet, tænkt og betragtet igen.

Udover at tegne blev deltagerne opfordret til at skrive noget ned om deres by og deres huse. Var der mon noget, de havde lyst til at fortælle om byen og stederne, ord der kunne passe og indramme, tanker der kunne deles. Nogle sad og skrev i mindre grupper, kom i tanke om i fællesskab. Nogle måtte en tur udenfor huset for at tjekke oplysninger.

Efterfølgende skulle skitserne ned på trykplader. Trykpladen blev klippet ud af et materiale, som ellers bruges til at lægge under gulvplader, en slags skumplast, et skønt materiale at trykke i, meget blødt og formeligt, man kan snildt lave fordybninger med en blyant og således tegne sit drømmehus i skum.

For nogle gik der lidt tid med at lære materialet at kende, andre brugte længere tid på at tegn eller skrive, andre igen drak kaffe og tog billeder af de forskellige processer. Stemningen var hjemlig og rar.

Da husene var ved at være klar til tryk, rullede Joaquin et langt stykke gennemsigtigt plastik ud på gulvet i den store sal, og nu blev drømmehusene lagt op ved siden af hinanden, som på en vej, en lang vej i Lime med drømmehuse side om side. Nu skulle der tryksværte på det enkelte hus. En ultramarinblå maling, som flere af deltagerne gik i gang med at rulle på. Forsigtigt, så tryksværten kom på husene, og ikke på plastikken, men samtidig grundigt, så der kom tilstrækkeligt med maling på det enkelte hus.
Herefter blev et stort kraftigt stykke hvidt papir forsigtigt lagt ned over husene, og der blev strøget med hænderne, så trykfarven blev gnedet ind i papiret. Og papiret blev løftet op, og vejen med blå drømmehuse åbenbarede sig, det så flot ud.

Joaquin opfordrede folk til at skrive nogle linjer under deres eget drømmehus, gerne det de havde skrevet i begyndelsen af workshoppen. Ib havde tegnet et drømmehus, som var hans eget hus, og under huset skrev han: Her har jeg boet i 74 år og håber at bo her længe endnu.

Vejen med drømmehuse blev hængt op på væggen i forsamlingshuset i Lime, og Joaquin sagde nogle gode ting om processen og det, folk havde lavet. Det var sådan en fin afrunding på workshoppen. Folk så glade ud ved synet af vejen med de blå drømmehuse i Lime.

Mygind

Ønskepavilloner til Mygind
En workshop med arkitekt Sidsel Effersøe
Kultur på hjul i Mygind d. 28. november 2015

Efter vandring i det kølige efterårsvejr og lun frokost i Mygind Forsamlingshus var der workshop med arkitekt Sidsel Effersøe. Sidsel samlede de ca. 30 deltagere omkring et bord med materialer og introducerede, hvad der skulle ske de følgende to timer.

Det skulle handle om pavilloner. Om hvad en pavillon er og kan være og bruges til. Sidsel havde taget billeder med af pavilloner fra forskellige steder i verden, pavilloner af forskellige materialer og med vidt forskellige udtryk, billederne var hængt op på væggen i forsamlingshuset, Sidsel sagde lidt om dem alle.

Eftermiddagens opgave var at tænke på et sted i Mygind, måske et sted fra vandringen, hvor der kunne bygges en pavillon. En pavillon, som skulle være en slags mødested i landsbyen. Opgaven var at tænke over pavillonens formål og de materialer, den skulle opføres i. At tænke over konstruktion, linjer, form, farver, lys osv. Derefter at tegne en skitse af pavillonen, måske skrive nogle stikord om den. Og til sidst at bygge pavillonen i materialer fra det indbydende materialebord.

Folk brugte tid på at tænke over og dele ideer. Snakken gik. Nogle blev siddende ved det lange fællesbord, andre rykkede over i sofaen med kaffekopper og ord.
Og så blev der skitseret en masse gode mødesteder: Et shelter med græs på taget. Et tårn med stige og udsigt. En kørende pavillon – en Kultur på Hjul, en pavillon med glasgulv over en kilde med helbredende vand, en saunahytte til et gammelt badested ved åen, en pavillon så rund som et cirkustelt, en svævende klimaskærm til et stykke byjord – alle disse fine mødesteder og flere til.
Efter skitsefasen blev der bygget – i hvidt pap, bølgepap, stribede sugerør, plexiglas og karton i strålende farver. Med limpistol og tape. Der blev samarbejdet og knoklet til det sidste.

Og så var der samling og præsentation af ønskepavillonerne. Det var et imponerende syn. Alle i rundkredsen betragtede modellerne, alle fortalte om tanker og ideer bag netop deres pavillon og deres sted, og Sidsel gav alle nogle gode ord med på vejen.

Tænk, hvis alle disse bygningerne kunne blive en del af Mygind! – det ville ikke være dårligt.